Pibeand

Pibeand

Mareca penelope

Genkend pibeand på stemmen eller et foto, og noter dine observationer i Fuglepas.

  • Hent i App Store
  • Hent i Google Play
Forekomst: Almindelig

Pibeand (Mareca penelope) er en mellemstor svømmeand kendt for hannens klare, pibende wiu-fløjt. Den yngler bredt i de nordlige dele af Europa og Asien og er knyttet til åbne vådområder som lavvandede søer og kystnære laguner. Hannens rustrøde hoved med lys gul pande-blis og artens karakteristiske runde hovedprofil gør den let at kende.

Vidste du?

  • Navnet kommer af hannens fløjtende kald, som ofte høres på afstand – også om natten.
  • I flugt kan pibeænder give en tydelig, pibende vingelyd.

Stemme

Lyd

Om arten

Kendetegn

Kendetegnes af et rundt hoved med høj pande og kort næb. Han i pragtdragt har rustrødt hoved med en lysende gul (cremefarvet) pande-blis, grå krop og store hvide felter på overvingen i flugt; alle køn viser et skarpt afsat hvidt bugfelt i flugt. Hun og ungfugle er grå- til varmt brunlige med fint mønster og typisk en mørkere tegning ved øjet. Adskilles fra amerikansk pibeand ved, at han af pibeand mangler den grønne maske bag øjet og i stedet har ensartet rustrødt hoved med lys pande-blis.

Familie

Anatidae

Størrelse

Stor (krage)

Farver

grå, brun, gul, hvid

Om levestedet

Holder til i åbne vådområder som lavvandede søer, laguner, flodmundinger, fjorde og kystnære enge. Yngler i de nordlige dele af Europa og Asien og opholder sig uden for yngletiden i milde kystområder og indre vådområder på tværs af Eurasien samt i dele af Afrika og Asien.

Føde

Overvejende planteæder, der tager vandplanter som ålegræs og alger samt græs og spirer på land; supplerer lejlighedsvis med smådyr som myg og andre insekter i insektsrige perioder.

Adfærd

Fouragerer ved at græsse på land og nappe planter i overfladen eller ved at dyppe forenden i vandet; ses ofte i flokke uden for yngletiden. Hannen udsender korte, skarpe fløjt, og vingesuset kan være pibende. Reden anlægges på jorden tæt ved vand og polstres med dun; ællingerne følger hurtigt moderen til vandet efter klækning.

Kilder

Se også