Fuglepas
Dansk
Sortmejse

Sortmejse

Periparus ater

Genkend sortmejse på stemmen eller et foto, og noter dine observationer i Fuglepas.

  • Hent i App Store
  • Hent i Google Play
Forekomst: Almindelig

Sortmejsen (Periparus ater) er en lille mejse knyttet til nåleskove fra Europa til store dele af Asien. Den kendes let på sort hoved med hvide kinder og en tydelig hvid nakkeplet samt to lyse vingebånd. Sortmejsen er overvejende standfugl, men strejfer mere end mange andre mejser og kan i år med få frø vise irruptive bevægelser. Den ses ofte i selskab med fuglekongen i gran- og fyrreskov.

Vidste du?

  • Dens lyse, hurtige sang beskrives ofte som lyden fra en lille håndpumpe.
  • Den hamstrer allerede fra sensommeren og gemmer frø og smådyr ude på nåletræers yderste grene.

Stemme

Sang
Kald
Flugtkald

Om arten

Kendetegn

Meget lille mejse med sort isse og strube, hvide kinder og en markant hvid nakkeplet. Ryggen er grå, undersiden lyst grålig, og vingerne har to tydelige hvide vingebånd; næbbet er fint og spinkelt. Skilles fra musvitten ved at være mindre, mangle gul underside og have tydelig hvid nakkeplet samt vingebånd. Adskilles fra de brunryggede sump-/pilemejser ved de hvide vingebånd og den hvide nakkeplet, som de andre mangler.

Familie

Paridae

Størrelse

Bitte lille (fuglekonge)

Farver

grå, sort, hvid, brun

Om levestedet

Nåleskove, plantager og parker med dominerende nåletræer. Yngler i hulrum som gamle spættehuller, naturlige træhulheder eller lave hulrum i jorden, hvor egnede huller findes.

Føde

Vigtigst er frø fra gran og fyr, især om vinteren. Om sommeren lever den mest af insekter og edderkopper, og den kan også gemme frø og små insekter som bladlus til senere brug.

Adfærd

Ofte i blandede fourageringsflokke uden for yngletiden og ses hyppigt sammen med fuglekongen. Den søger føde aktivt yderst i nåletræernes kroner, hvor den hænger akrobatisk for at pille små frø og byttedyr. Den hamstrer føde fra sensommeren og er generelt stedfast, men strejfer mere end mange andre mejser og kan flytte længere ved frømangel. Sangen er lys og hurtig (“di-dyi, di-dyi...”), og kaldet varierer meget.

Kilder

Foto: Luiz Lapa from Oeiras, Portugal, CC BY 2.0 https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Chapim-carvoeiro, Coal Tit (50500214628).jpg

Lyd: Alexander Kurthy, XC108345, CC BY-SA 4.0 https://xeno-canto.org/108345

Lyd: wilmet sebastien, XC973306, CC0 1.0 https://xeno-canto.org/973306

Lyd: Sonothèque ADVL, XC707389, CC0 1.0 https://xeno-canto.org/707389

Tekst: Wikipedia (Danish), CC BY-SA 4.0 https://da.wikipedia.org/wiki/Sortmejse

Se også