Perleugle

Perleugle

Aegolius funereus

Genkend perleugle på stemmen eller et foto, og noter dine observationer i Fuglepas.

  • Hent i App Store
  • Hent i Google Play
Forekomst: Meget sjælden

Perleugle (Aegolius funereus) er en lille nataktiv ugle knyttet til tætte nåleskove på den nordlige halvkugle. Den er 24–26 cm lang med et vingefang på 52–58 cm, har rundt hoved, store gule øjne og en lys ansigtsskive indrammet af en bred sort kant. Fjerdragten er brun med små hvide “perler”, især i panden, og arten yngler typisk i hulheder, ofte gamle spættehuller.

Vidste du?

  • Navnet “perleugle” henviser til de små hvide pletter i panden og på oversiden, der ligner perler.
  • Den har meget asymmetriske øreåbninger, som hjælper den med at høre bytte selv under sne.

Stemme

Sang
Kald

Om arten

Kendetegn

Lille, kompakt ugle uden øretoppe med rundt hoved, store lysende gule øjne og en tydelig lys ansigtsskive, der er indrammet af en bred sort kant. Oversiden er brun med fine hvide pletter, og undersiden er lys med brune længdestriber. Den korte hale og den skarpt afsatte ansigtsskive hjælper med at skelne den fra spurveugle (som mangler den markante sorte ansigtsrand og har længere hale) og fra skovhornugle (som har tydelige øretoppe).

Familie

Strigidae

Størrelse

Mellemstor (drossel)

Farver

brun, hvid, grå, sort

Om levestedet

Tætte nåleskove og blandingsskove med gamle træer, gerne hvor der findes naturlige hulheder eller spættehuller samt nær skovlysninger, moser og skovkanter, som giver gode jagtområder.

Føde

Overvejende smågnavere som mus; supplerer lejlighedsvis med småfugle og større insekter, alt efter hvad der er tilgængeligt.

Adfærd

Nataktiv og ofte sky. Jager typisk fra en udkigsplads med korte, lydløse glid mod byttet og bruger den fremragende hørelse til at lokalisere lyde. Yngler i hulheder, især forladte spættehuller, og benytter redekasser, hvor de findes.

Kilder

Se også