Gåsegrib

Gåsegrib

Gyps fulvus

Genkend gåsegrib på stemmen eller et foto, og noter dine observationer i Fuglepas.

  • Hent i App Store
  • Hent i Google Play
Forekomst: Almindelig

Gåsegrib (Gyps fulvus) er en meget stor grib med vingefang op til omkring 270 cm og et lille, nøgent hoved med en tydelig hvid halskrave. Arten findes fra Sydeuropa og Nordafrika over den Arabiske Halvø til det nordøstlige Indien og lever udelukkende af ådsler. Den yngler på klippehylder, ofte i kolonier, og regnes globalt som ikke truet.

Vidste du?

  • Svæver på termiske opvinde og kan tilbagelægge store afstande næsten uden at slå med vingerne.
  • Det nøgne hoved og den hvide krave hjælper med at holde fjerene rene, når den æder ved ådsler.

Stemme

Lyd

Om arten

Kendetegn

Meget stor grib med lange, brede vinger og tydelige “fingre” på håndsvingfjerene; vingerne virker tofarvede med lyse sandbrune dækfjer og mørke svingfjer. Lille, lyst nøgent hoved og markant hvid halskrave; meget kort, let kileformet hale. Skiller sig fra munkegrib ved at være lysere med stærk kontrast i vingerne (munkegrib er mere ensartet mørk). Adskilles fra lammegrib ved kortere, bredere hale og manglende rustfarvning. Meget større end ådselgrib og uden gult ansigt og helt hvide dækfjer.

Familie

Accipitridae

Størrelse

Meget stor (svane)

Farver

brun, sort, orange, hvid

Om levestedet

Åbne, tørre til halvtørre landskaber med adgang til klipper og bjergvægge til redeplacering; fouragerer over stepper, græsland og halvørken samt i bjergrige områder.

Føde

Udelukkende ådsler, primært af mellemstore til store pattedyr; finder føde ved at kredse højt og ved at følge andre ådselædere.

Adfærd

Svæver i brede cirkler på termik, søger ofte i flok og samles socialt ved ådsler; yngler i kolonier på klipper; stemmerne er hæse, skrigende og hikkende, især ved fødesituationer.

Kilder

Se også