Dobbeltbekkasin

Dobbeltbekkasin

Gallinago gallinago

Genkend dobbeltbekkasin på stemmen eller et foto, og noter dine observationer i Fuglepas.

  • Hent i App Store
  • Hent i Google Play
Forekomst: Temmelig sjælden

Dobbeltbekkasinen (Gallinago gallinago) er en lille vadefugl med meget langt, lige næb og fremragende camouflage. Den yngler i moser, sumpe og våde enge og forekommer bredt i Europa og Asien, især mod nord. Fjerdragten er brun med gullige længdestriber og mørke pletter, som gør den næsten usynlig i tuede kær. Under parringsflugt kan den frembringe en brummende lyd med halefjerene.

Vidste du?

  • Den karakteristiske brummen i luften skabes ikke af stemmen, men af vibrerende halefjer under styrtdyk.
  • Når den skræmmes op, flyver den i hård siksak og sætter sig ofte langt fra opflyvningsstedet.

Stemme

Sang
Flugtkald
Trommelyd

Om arten

Kendetegn

Slank, mellemstor bekkasin ca. 26 cm med meget langt, lige næb. Brunspættet fjerdragt med varme, sandgule længdestriber langs ryggen og over issen; mørk øjenstribe og lys øjenbrynsstribe. Undersiden er overvejende hvid med kraftigt tværstribede flanker. I flugt ses smalle, spidse vinger, et smalt lyst bagkantbånd og hvid bug; flyver ofte i snævre sving. Kan adskilles fra tredækker ved længere og tyndere næb, smallere lyst bagkantbånd på vingen og mere zigzaggende flugt; skovsneppe er større, mere rustrød og bredvinget.

Familie

Scolopacidae

Størrelse

Mellemstor (drossel)

Farver

brun, sort, hvid, orange

Om levestedet

Moser, kær og sumpede enge med tuedannet vegetation, lavt vand og blød, fugtig jord. Foretrækker områder med skjul i star- og græsdække samt åbne pletter til fødesøgning.

Føde

Lever hovedsageligt af insekter og regnorme, som den finder ved at bore det lange næb ned i mudder og anden fugtig bund.

Adfærd

Trykker hårdt og holder sig skjult i tæt vegetation; ved forstyrrelse letter den abrupt og flyver i hurtig siksak, før den falder ned på afstand. Søger føde ved at sondere i blød bund, hvor næbspidsen er følsom og kan åbnes i spidsen. Under yngleadfærd udfører hannen høje svæv- og styrtdyk med brummelyd fra halefjerene; fra siddende fugle høres ofte et taktfast tik-a.

Kilder

Lyd: Hermann Josef Eckl, XC952492, CC BY-SA 4.0 https://xeno-canto.org/952492

Lyd: Sonothèque ADVL, XC730531, CC0 1.0 https://xeno-canto.org/730531

Tekst: Wikipedia (Danish), CC BY-SA 4.0 https://da.wikipedia.org/wiki/Dobbeltbekkasin

Se også